Er rengøringsmedarbejderen mødt til tiden? Er rengøringen udført indenfor den afsatte tid? Det er spørgsmål, man som driftsleder i rengøringsbranchen kan stille sig selv dagligt. Men det er der råd for. NFC teknologien har været med til at danne grundlag for udvikling af en ny app til rengøringsbranchen.
Måske har du hørt om NFC teknologi. Måske har du ikke. NFC teknologi har vundet indpas på det danske mobiltelefonmarked i løbet af 2013. NFC teknologi eller nærfeltskommunikation (Near Field Communication) gør det muligt for to enheder, der befinder dig tæt på hinanden, automatisk at skabe forbindelse og dele informationer. For dig i rengøringsbranchen betyder det, at du kan få nøjagtig tidsregistrering på udførelsen af rengøringsopgaverne.
Et NFC tag er en lille chip på størrelse med en femkrone. I NFC tagget kan der lagres informationer. Disse informationer kan overføres til en mobiltelefon med NFC scanner blot ved at holde telefonen tæt på tagget.
Hvordan kan du så bruge det i din rengøringsvirksomhed? Sikker tidsregistrering. NFC tagget kan give dig en sikkerhed for, at medarbejderen er mødt op. Du får en nøjagtig tidsregistrering på den arbejdstid medarbejderen har anvendt. På den måde kan NFC-tags være med til at sikre en bedre rengøringskvalitet.
NFC teknologi i rengøringsbranchen
CleanManager har udviklet en ny app til rengøringsbranchen, som gør tidsregistrering lettere og mere sikker. Appen integrerer med CleanManagers nuværende planlægningssystem, og muliggør komme-gå-registrering på de enkelte arbejdssteder via NFC-tags. I praksis fungerer det som en slags online stempelur. Lad os se på, hvordan det fungerer.
Når du bestiller og modtager dine NFC tags er de tomme. De indeholder et ID nummer, som henviser til en server, men det ligger ingen information på dem endnu. NFC tagget sættes op hos kunden. Det kan være i rengøringsrummet, ved indgangen, eller hvor du ønsker medarbejderen skal registrere sin ankomst. Tagget er selvklædende, og dermed let at montere. Med en mobiltelefon med NFC teknologi scanner du tagget (ved at holde mobilen op foran) og fortæller det, hvilken kunde/lokation det skal tilknyttes. Nu er NFC tagget lagret med den information. Når medarbejderne møder op, scanner de tagget. CleanManager appen ved med det samme, hvilken lokation de står på. Medarbejderen kan altså ikke tjekke ind fra andre steder, end lige præcis der, hvor NFC tagget sidder. Appen registrerer klokkeslæt og ankomst og arbejdstiden startes.
Sikkerhed og dokumentation
Driftslederne kan nu ved at logge ind på www.cleanmanager.dk se, at arbejdet er i gang. Det giver overblik over alle opgaver, og lederne kan se, hvor langt hver enkelt medarbejder er med dit arbejde. Samtidig er det en garanti for, at alle er kommet sikkert på arbejde. Det giver både tryghed til kunder og medarbejdere at vide, at en leder kan reagere, hvis der er noget galt.
Når medarbejderne har færdiggjort arbejdet scanner de igen NFC tagget og afslutter den igangværende opgave. På den måde bliver den anvendte arbejdstid registreret i CleanManager. Lederne kan nu kontrollere, om der er afsat korrekt tid til opgaverne. Medarbejderne kan desuden tilknytte en kommentar eller billeder til opgaven, så lederen kan se, hvorfor en opgave har taget kortere eller længere tid end forventet. Den information kan lederen bruge i kommunikationen med kunden. Både tidsregistreringen og billederne kan bruges som dokumentation for det udførte arbejde.
Automatisk lønberegning
Alle medarbejdernes timer registreres i CleanManager. Løngrundlaget beregnes automatisk efter overenskomst og kan overføres direkte til lønsystemer som ProLøn, Dataløn (Bluegarden) og Danløn.
Har du lyst til at prøve det i din rengøringsvirksomhed, så kan du prøve både CleanManager og appen helt gratis på www.cleanmanager.dk.