Rådgivning, Udbud, Udvikling

Den nye udbudslov – hvordan går det? – eller går det overhovedet?

udbudslov

Temaet er mere end relevant for alle aktører på rengøringsmarkedet. Det er mildt sagt en kompleks størrelse. Til dato har der været en rimelig berøringsangst, når problemstillinger (såvel overordnede som konkrete) skal belyses/løses.

Markedet for udbud, har de seneste 10 år været en meget ensartet størrelse. Dog med utallige ”dårlige eksempler” på prisfiksering, uprofessionel håndtering af opgaverne fra såvel ordregiver som byder. Dette gælder uanset brug af eventuelle rådgivere.

Ser man tilbage på 90erne, var der en del større udbud. Mange opgaver i rengøringsregi indenfor såvel kommuner, regioner samt staten blev gennemført. Det vel at mærke med store besparelser til følge (20% op til +30%). Men også med plads til at levere en rimelig kvalitet. Den bydende virksomhed kunne rent faktisk drive en lønsom forretning på opgaverne. Det største problem dengang var håndtering af de mange virksomhedsoverdragelser.

Groft sagt er følgende sket siden den såkaldte finanskrise i 2018.

Tocifrede fald i procenten af prisniveauet

Prisniveauet på rengøringsydelser er løbende faldet med tocifrede procentsatser. Det er slående, eftersom branchens dækningsgrader altid har været lave.

Billig arbejdskraft

Der har først og fremmest været adgang til en lind strøm af billig og rigelig arbejdskraft, der ikke stillede spørgsmål til løn og arbejdsforhold. Flere af rengøringsmarkedets leverandører – også anerkendte firmaer med overenskomst og samfundsansvar, har gjort brug af heraf. Det med diverse konstruktioner, ikke mindst anvendelse af underleverandører, med en ubetinget tvivlsom holdning til overenskomster, jura, moral og almindelig anstændighed overfor branchens medarbejdere. Det giver en del af rengøringsbranchens professionelle leverandører og arbejdsgiverforeninger et medansvar for udviklingen.

Urealistiske prissætninger

Udbydere af rengøringsydelser har været rimelig fikseret på mulighederne, for økonomisk gevinst og lidt pænt sagt: sat kikkerten for det blinde øje. En del udbud er blevet lukket til en prissætning, hvor såvel udbyder som eventuel rådgiver har kunne se, at hammerslaget på den pågældende udbud er gået til en pris, hvor den aftale serviceydelse simpelthen ikke har kunne leveres ved overholdelse af de gældende kollektive overenskomster. Og med brug af den teknologi branchen har/har haft til rådighed.

Regnes der baglæns på adskillige udbud, er de m2-ydelser, der har skullet præsteres været uden for grænserne af alle normale nøgletal/erfaringstal i rengøringsbranchen.

Det vil sige, at også en del af udbydere og rådgivere har et medansvar for den nuværende situation. Ligeså gælder arbejdstagerorganisationerne, der næsten udelukkende har koncentreret sig om enkeltsager, og udnyttet markedet til at hverve nye medlemmer.

Krav om dokumentation

Der er sket en positiv udvikling gennem de senere år (på papiret) . Der er lagt vægt på andre tildelingskriterier end prisen. Kvalitet, leveringssikkerhed, uddannelse mv. Denne udvikling er naturligvis et skridt i den rigtige retning. Men den fungerer pt. ikke nødvendigvis i praksis. Der kan hentes adskillige eksempler på, at den der byder med laveste pris, også vurderes højt/højest på de øvrige tildelingskriterier. Prisen bliver igen let afgørende, når der ikke efterfølgende, stilles krav om helt grundliggende faktuel dokumentation i opgaveleveringen.

Ingen udnyttelse af mulighederne for dialog i markedet 

Den nye udbudslov, der trådte i kraft pr. 1. januar 2016, var og er et positivt skridt for såvel udbydere som leverandører, indenfor servicebranchen. Den inderholder flere gode tiltag, og sætter gode rammer for udbud generelt. Vi har alt andet lige de udbudsformer, vi skal bruge. Så det er ikke rammerne, der er noget galt med. Det er aktørerne på rengøringsmarkedet.

Udmøntningen og brugen af de nye rammer går i midlertidigt meget, meget langsomt. Stadig mange udbud udføres efter de gode gamle regler, hvor ”copy paste fra sidste udbudsrunde” stadig er en udpræget benyttet løsning, uden skelen til de nye regler.

Hjemtagning i eget regi

Brug af standarder herunder INSTA 800 er blevet ”løsningerne, modeord og politisk opportunt” for nogle aktører. Det kan være rigtig gode modeller vel og mærke, hvis de baserer sig på nogle velovervejede og valide beslutninger. Det kræver, at der er den nødvendige fagkundskab og økonomi til rådighed. Standarder vil alt andet lige blive mere fremherskende, hvilket også ses indenfor andre brancher.

Nye rammer/overskrifter i sig selv giver dog ikke nødvendigvis et bedre resultat, hvis vi ikke grundlæggende sørger for:

  • Lige konkurrencevilkår med klare, ufravigelige og målbare krav.
  • Reel gennemsigtighed.
  • Solid dokumentation på udvalgte parametre, ved såvel opstart, som i driftsfasen af det enkelte udbud.
  • Tilvejebringelse af den nødvendige økonomiske platform for opgaveløsningerne.

Hva’ nu?

Vi (alle aktører på rengøringsmarkedet for udbud) skal først og fremmest være bevidste om, at vi har et fælles ansvar, for at kunne komme videre i en ny og bedre retning. Vi har, som ovenfor nævnt, alle et medansvar for den nuværende situation, og ingen ”enkeltaktør” kan løse det fremadrettet alene.

Den nuværende situation er uholdbar. Rengøringsbranchens omdømme er pt. meget lidt flatterende. Selvfølgelig er der muligheder, nok også flere positive udgange end vi umiddelbart tror, da vi er låst fast i en lang og negativ spiral.

Det kræver nye tiltag og samarbejde.

Del artikel

Få besked om nye artikler

Ved at indtaste e-mail og klikke jo tak, tillader du at vi må sende information om nye blogindlæg samt nyhedsbreve til dig.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Vi deler aldrig dine kontaktoplysninger med andre.