Sådan markedsfører du din rengøringsvirksomhed og tiltrækker nye kunder

Når en kunde søger efter hjælp til rengøring, står de over for et væld af valgmuligheder. Det kan være en udfordring at få din rengøringsvirksomhed til at skille sig ud, når mange virksomheder konkurrerer om opmærksomheden fra de samme kunder. Tidligere kunne en simpel annonce i lokalavisen eller en personlig anbefaling fra en tilfreds kunde ofte være nok. I dag søger kunderne imidlertid selv efter information på internettet, hvilket gør det afgørende, at din virksomhed er synlig de rigtige steder. En stærk online tilstedeværelse er fundamental, men der er også ekstra tiltag, du kan tage i brug for at gøre din virksomhed ekstra synlig og attraktiv. Vi giver dig de bedste tips til, hvordan du kan markedsføre din rengøringsvirksomhed både online og offline, der sørger for at det er dig, kunderne finder, når de har brug for en hjælpende hånd med rengøringen. 6 effektive måder at markedsføre din rengøringsvirksomhed online 1. Lav en hjemmeside At have en professionel hjemmeside er essentielt for enhver moderne virksomhed. Det er dit digitale ansigt udadtil og det første potentielle kunder ser. Din hjemmeside skal have tydelige oplysninger om, hvad du tilbyder, hvad det koster, og hvordan man kan kontakte dig. En side, der fortæller […]

Derfor har din rengøringsvirksomhed brug for en marketingstrategi

Mange rengøringsvirksomheder starter simpelt – med en spand og en klud, og så er det ellers bare i gang. Det er der intet galt i, men hvis du undrer dig over, hvorfor nogle kunder vælger dig til, mens andre fravælger dig, er det værd at overveje en marketingstrategi. Og frygt ikke; det behøver hverken at være besværligt eller tidskrævende at lave en effektiv strategi. Forstå din målgruppe: Hvem er dine kunder? Din virksomhed lever af dine kunder, så det er meget vigtigt, at du har styr på, hvem din målgruppe er. Tænk over det: Er det privatpersoner eller virksomheder, der køber din service? Hvis du har både private og erhvervskunder, har du faktisk to forskellige målgrupper at tage højde for. Eksempel Birthe driver en rengøringsvirksomhed i Århus. Hun er stærkt dedikeret til bæredygtighed, hvilket afspejles i hele hendes virksomhed. Alle hendes 10 ansatte anvender enten elbiler eller ladcykler, når de skal gøre rent hos kunder, og de bruger kun nøje udvalgte, miljøvenlige rengøringsprodukter, der både er skånsomme mod miljøet og sikrer et sundt indeklima. De betjener både parcelhuse og lejligheder, så længe de er inden for en radius af 10 km fra Århus centrum. Hendes kunder er primært velhavende familier, […]

3 måder teknologi kan optimere din rengøringsvirksomhed og øge konkurrenceevnen

Vi forstår, at det kan være en udfordring at jonglere den daglige drift i en rengøringsvirksomhed, mens du samtidig forsøger at øge effektiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men hvad nu, hvis vi fortalte dig, at der allerede findes teknologier, der kan forvandle disse udfordringer til konkurrencefordele? I denne artikel vil vi udforske tre almindelige udfordringer, som rengøringsvirksomheder ofte står overfor, og vise, hvordan du ved at implementere teknologiske løsninger både kan overvinde disse udfordringer og opnå konkurrencefordele. Udfordring 1: Kundeklager Det er frustrerende, når kunderne klager – især når du ved, at opgaven er udført som aftalt. En typisk klage kan lyde: “Her er ikke gjort ordentligt rent”. Din første reaktion er måske at sige: “Det så pænt ud, da vi gik.” Men hvad nu, hvis du kunne dokumentere arbejdet med et billede? Ved at sende et billede kan du bevise, at rengøringen er udført som aftalt, og dermed opbygge tillid. Endnu bedre, hvad hvis du kunne forebygge klager ved at sende dokumentation med det samme, rengøringen er færdig? Tidligere var prisen afgørende for valg af rengøringsleverandør, men vi ser en tendens til, at dokumentation i højere grad bliver efterspurgt af kunderne. Forestil dig, at du med det samme, rengøringen er […]

Bør man virkelig kalde sin rengøring for bæredygtig?

Det er moderne at markedsføre sig som bæredygtig, men inden I dekorerer jeres virksomheds facade med grønne løvranker, så lad os lige få afklaret hvilke regler der gælder i miljømarketingens jungle.  Vi starter med at give jer et overblik over, hvorfor det som rengøringsvirksomhed er vigtig at fortælle om sine klimaindsatser. Herefter vil vi forklare jer, hvilke love der er gældende. Vi kommer bl.a. ind på, hvorfor det kræver dokumentation at kalde sig “bæredygtig”, og hvorfor brugen af grøn farve kan gælde som vildledende markedsføring? Gode grunde til at fortælle om jeres klimaindsatser I stiller måske jer selv spørgsmålet: Hvorfor skal vi overhovedet markedsføre vores klimaindsats, hvis vi kan risikere at få en bøde? Det er der rigtig mange andre virksomheder, der også gør. Fænomenet om at tie stille om sine klimaindsatser er blevet så udbredt, at det har fået sit helt eget begreb: Greenhushing.  Greenhushing er et alvorligt problem. Markedsføring om grønne tiltag styrker nemlig både virksomhedens image og tiltrækker kunder, partner og investorer. Derudover kan det være med til at inspirere andre til at arbejde på lignende måde med at forbedre miljøet og klimaet.  Yderligere er det værd at nævne, at mange unge søger efter arbejdspladser med et […]

Få de nyeste artikler direkte i din indbakke helt gratis

Klimaregnskabet for rengøringsvirksomheder

Bæredygtighed og miljøbevidsthed vinder mere og mere frem i vores liv, og således står rengøringsvirksomheder ligesom alle andre over for en ny udfordring: klimaregnskabet. I første omgang er det afgørende at forstå forskellen mellem et klimaregnskab, klimarapport og en ESG-rapport, så lad os få det afklaret med det samme: En ESG-rapport dækker en analyse og evaluering af alle tre områder for bæredygtighed, nemlig klima, det sociale og ledelse (Environmental, Social, and Governance) i din virksomhed. En klimarapport dækker kun selve analysen og evalueringen af “E”’et, altså hvilken påvirkning din virksomhed har på klimaet. Klimaregnskabet omhandler de indsamlede regnskabstal vedr. din virksomheds CO2- forbrug. I selve klimarapporten omskriver du også, hvilke mål og strategier i har på baggrund af jeres klimaregnskab. Mens vi i øjeblikket kun ser krav til om en klimarapport, peger tendensen mod, at ESG-rapportering vil blive en forpligtelse om et par år. Men “den tid, den sorg” – for nu skal vi fokusere på det, der er mest presserende: Hvad skal du vide for at kunne lave et klimaregnskab- og rapport for din rengøringsvirksomhed. Hvad skal et klimaregnskab bruges til? Forestil dig et klimaregnskab som din virksomheds miljøtermometer. Den måler hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, din virksomhed […]

Kære rengøringsvirksomhed, klimaet vil have, at du betaler din regning

Er du ved at være lidt træt af konstant at høre om klimaet? ESG, bæredygtighed og miljøvenlighed er måske blevet til flyvske begreber i dit nyhedsfeed? Alle synes at løfte pegefingeren og sige “uha”, for at fortælle dig, hvorfor klimaindsatsen skal spille en Oscar-vindende hovedrolle i din virksomhed. Hvis du tror, at denne artikel handler om det samme – så har du fuldkommen ret, og det er helt frit for dig at springe over. Det her er en åben invitation til at få hurtigt og nemt præsenteret de fem vigtige grunde til, hvorfor din rengøringsvirksomheds drift, indtægter og konkurrencedygtighed bliver påvirket af dit klimaarbejde. Og hvad der sker, hvis du helt undlader det.  1. Dine kunder kræver et klimaregnskab fra dig EU har vedtaget, at der fra starten af 2024 er et lovkrav om, at børsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere skal dokumentere et klimaregnskab. Og hvad angår det dig? I har ikke over 500 medarbejdere? I er ikke børsnoteret? Alligevel kommer du højst sandsynligt til at blive bedt om at fremlægge et klimaregnskab uanset hvad. Fra 2025 kommer loven til at gælde for alle store virksomheder, og fra 2026 for alle små og mellemstore børsnoterede virksomheder. Når dine kunder […]

Ny lov om tidsregistrering: Hvad betyder det for din rengøringsvirksomhed?

Den 23. januar 2024 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag om ændring i arbejdstidsloven. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal indføre et tidsregistreringssystem, hvor alle medarbejderes daglige arbejdstid registreres.  Lovændringen er resultatet af en afgørelse fra EU-domstolen den 14. maj 2019, som kræver, at alle EU-lande skal sikre, at arbejdsgivere anvender et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem, der registrerer hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Den nye lov træder i kraft den 1. juli 2024 og omfatter alle arbejdsgivere, hvilket betyder, at hvis du driver en rengøringsvirksomhed med ansatte – så gælder det også for dig. Uanset om du allerede har et system til registrering af arbejdstider eller ej, skal du sikre dig, at du som arbejdsgiver overholder de kommende krav. Overblik over de nye regler om tidsregistrering Alle virksomheder skal indføre et tidsregistreringssystem, som kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Arbejdsgiveren skal opbevare registreringerne i en periode på 5 år.  Der er metodefrihed, men tidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.  Hvem er ansvarlig for at reglerne overholdes? Som arbejdsgiver er det dit ansvar at alle reglerne bliver overholdt, og at de data der bliver registreret, er korrekte. Det er ligeledes […]

Sådan kan du forklare og forsvare prisstigninger på din rengøring

At fastsætte en pris på din rengøring kan være en udfordring i sig selv. Du skal have styr på udgifterne for at sikre, at du har en god fortjeneste på opgaven, men samtidig må du ikke sætte prisen for højt, så kunden vælger en billigere konkurrent. Så hvordan sikrer du, at dine priser følger de stigende omkostninger, og hvad koster det dig, hvis du ikke laver prisstigninger? Derfor er det afgørende at hæve priserne for at sikre overlevelsen af din rengøringsvirksomhed Gennem de seneste år har vi set betydelige prisstigninger i den danske økonomi. Inflationen har medført, at både forbrugere og virksomheder nu skal betale mere for de samme varer. Dette skyldes delvis stigende omkostninger til produktion og drift, samt lønomkostninger. For rengøringsfirmaer er det afgørende at forstå og tilpasse sig disse ændringer for at sikre en fortsat bæredygtig indtjening. I rengøringsbranchen har der altid været stort fokus på prisen. En generel bekymring blandt ejere af rengøringsvirksomheder er frygten for at tabe kunder til konkurrenter, der tilbyder lavere priser. Som ejer af en rengøringsvirksomhed har du muligvis tidligere tiltrukket kunder ved at tilbyde attraktive, lave priser. I den nuværende økonomiske situation, hvor inflationen har forhøjet omkostningerne til både varer og […]

Vigtige trends i rengøringsbranchen, du bør holde øje med i 2024

2024 banker på døren, og ind kommer et år med nye krav, udfordringer og spændende muligheder i rengøringsbranchen. Vi har identificeret fire centrale områder, som vil forme fremtiden for din rengøringsvirksomhed, og som er afgørende for din fremtidige succes: bæredygtig rengøring, ny lovgivning om tidsregistrering, teknologisk udvikling, og vigtigheden af medarbejdere. Disse områder er ikke kun vigtige for at holde trit med konkurrencen, men de vil også bane vejen for en innovativ fremtid i rengøringsbranchen. Bæredygtig rengøring: En nødvendighed i 2024 I 2024 er bæredygtighed ikke bare en trend – det er blevet et centralt fokuspunkt. Flere rengøringsvirksomheder har allerede omfavnet miljøvenlige rengøringsmidler og bæredygtige praksisser, drevet af både kundernes stigende krav og en voksende global bevidsthed om miljøets tilstand. Med indførelsen af nye regler i 2024, som kræver store virksomheder at rapportere om deres miljøpåvirkning, har bæredygtig rengøring skiftet fra at være en konkurrencefordel til en nødvendighed. Den rengøring, du leverer, bliver en integreret del af dine kunders samlede bæredygtighedsregnskab. Vi ser allerede en tendens til, at både private og offentlige kunder stiller grønne krav i udbud på rengøringsområdet. En bæredygtig forretningsmodel bliver derfor ikke kun vigtig for de største rengøringsvirksomheder, men også for mindre virksomheder i branchen for at bevare […]

Se flere

Har du hørt det nyeste?

Ved at indtaste e-mail og klikke jo tak, tillader du at vi må sende information om nye blogindlæg samt nyhedsbreve til dig.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Vi deler aldrig dine kontaktoplysninger med andre.