Abonnementsvilkår

Læs vores vilkår og betingelser for oprettelse af abonnement på CleanManager

Abonnementsvilkår

Abonnementsvilkår hos CleanManager


1. Abonnementsvilkår vedrørende CleanManager

1.1 Abonnementsvilkårene (herefter "Vilkårene") tiltrædes ved at afkrydse "Jeg bekræfter hermed at jeg har læst og accepterer abonnementsvilkårerne for anvendelsen af CleanManager" på bestillingsformularen og gælder mellem CleanManager ApS, CVR-nummer DK39230992, (herefter "CleanManager") og kunden, som tiltræder Vilkårene, (herefter "Kunden").

1.2 CleanManager forbeholder sig ret til at ændre i Vilkårene. Såfremt der er tale om ændringer, der har betydning for Kunden, vil Vilkårene blive fremsendt til den e-mail som Kunden er registreret med hos CleanManager. CleanManager er berettiget til at sende alle meddelelser m.v. pr. e-mail.

1.3 Abonnementsvilkårene er sidst ændret den 1. december 2023.

2. Abonnementets omfang og anvendelse

2.1 Abonnementet giver brugsret til programmet CleanManager (herefter kaldet "Applikationen").

2.2 Anvendelse af abonnementet gælder for den juridiske enhed, som har oprettet abonnementet.

3. Priser og betaling

3.1 De første 14 dages prøve på Applikationen er gratis og uforpligtende. Abonnementet på Applikationen såvel som abonnement på tillægsmoduler træder i kraft ved bestilling og tegnes for et kalenderkvartal (3 måneder). Tillægsmoduler kan til- og fravælges løbende efter behov.

3.2 Første faktureringsperiode løber fra udløb af prøveperioden til udgangen af et kalenderkvartal, dog minimum 1 måned. Tegnes et abonnement inden for den sidste måned af et kalenderkvartal faktureres derfor ligeledes for det efterfølgende kvartal. Abonnementet faktureres herefter hvert kalenderkvartal og faktura udsendes den første dag i kvartalet.

3.3 De til enhver tid gældende priser kan findes på CleanManager.dk. Priserne, samt indholdet og sammensætningen af moduler, abonnements- og brugertyper, kan ændres med én måneds varsel til udgangen af et kvartal.

3.4 Abonnementsprisen, som bestemmes ved begyndelsen af hver faktureringsperiode, fastlægges ud fra det antal medarbejdere (brugere), der er registreret i systemet, og de tillægsmoduler, der er aktive på abonnementet.

Betalingsbetingelser og fakturering
3.5 Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato.

3.6 Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykker 1 uden gebyr 7 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes 10 dage senere rykker 2 med gebyr på 150 DKK.

3.7 Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 2, spærres adgangen til Applikationen og CleanManager forbeholder sig ret til at kunne opsige aftalen. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre CleanManager forinden har ophævet aftalen.

3.8 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendes pr. e-mail til den af Kunden opgivne e-mail.

4. Opdateringer

4.1 CleanManager er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen.

4.2 For at yde den bedst mulige service er det nødvendigt periodisk at udbygge/udskifte teknisk udstyr og at foretage softwareopdateringer mv. I den forbindelse kan det være nødvendigt midlertidigt at afbryde adgangen til Applikationen. Sådanne afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til Applikationen uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden.

4.3 CleanManager er uden ansvar for afbrydelser i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Udenfor dette tidsrum er CleanManager ligeledes uden ansvar for afbrydelser, forudsat de er varslet forinden.

5. Reklamation

5.1 Opleves der problemer med funktionerne i Applikationen kan henvendelse ske til support@cleanmanager.dk

6. Binding og opsigelse

6.1 Aftalen, herunder abonnement på Applikationen og dertilhørende tillægsmoduler, fortsætter automatisk for et nyt kalenderkvartal medmindre og indtil den opsiges med en måneds varsel til udløbet af en faktureringsperiode. Kunden er forpligtet til selv at opsige sit abonnement inde i Applikationen. Opsigelse (afmelding) af tillægsmoduler kan ligeledes ske via Applikationen.

6.2 Benytter Kunden Applikationen i strid med aftalen, herunder Vilkårene, eller på anden måde, som må anses som retsstridigt, er CleanManager berettiget til at ophæve aftalen uden varsel.

6.3 Kunden ejer og kan frit disponere over data i Applikationen. Ophører abonnementet, kan Kunden frit få eksporteret alle kartoteker, data mv. i et format som CleanManager foreskriver.

6.4 Kundens data slettes jf. databehandleraftalen (Se afsnit 9).

7. Ansvar

7.1 Nedenstående gælder medmindre andet følger af præceptiv lovgivning.

7.2 CleanManager kan ikke holdes ansvarlig for tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

7.3 CleanManager er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller interagerer med Applikationen. CleanManager kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan CleanManager ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger.

7.4 CleanManager er ikke ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, og ansvaret er beløbsmæssigt begrænset til Kundens betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde maks. 10000 DKK.

8. Rettigheder

8.1 Alle rettigheder til Applikationen, herunder design, indhold og delelementer som eksempelvis layout, tekst, grafik, fotografier og billeder tilhører virksomheden CleanManager og må ikke uden CleanManagers konkrete forudgående skriftlige samtykke kopieres.

8.2 Individuelt udarbejdet programmer tilhører ligeledes CleanManager, medmindre andet skriftligt er aftalt.

8.3 CleanManager har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne aftale til et selskab, der kontrolleres af CleanManager eller et med CleanManager koncernforbundet selskab. Derudover kan rettigheder og forpligtelser ifølge denne aftale ikke overdrages til tredjemand uden den anden parts forudgående skriftlige samtykke.

9. Tavshedspligt og datasikkerhed

9.1 CleanManager lægger meget vægt på en høj datasikkerhed i forbindelse med driften af Applikationen. I den forbindelse gør CleanManager meget ud af at beskytte de personlige oplysninger, som Kunden afgiver i forbindelse med, at Kunden benytter Applikationen. Data som indtastes i Applikationen videregives aldrig til andre og benyttes ikke til egne, uvedkommende formål.

9.2 CleanManager forbeholder sig ret til at bruge Kundens firmanavn og logo som reference på bl.a. CleanManager.dk.

9.3 CleanManager handler i forhold til persondata alene efter instruks fra Kunden og i overensstemmelse med databehandleraftalen, der udgør et tillæg til Vilkårene og dermed er en integreret del af Vilkårene og aftalen om abonnement på Applikationen.

9.4 CleanManager har tavshedspligt om alle informationer, CleanManager måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre dette sker efter accept fra Kunden.

10. Driftsstabilitet

10.1 CleanManager tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for CleanManagers kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på modemudstyr, ADSL-forbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende.

10.2 CleanManager tilstræber i alle tilfælde at genskabe normal drift hurtigst muligt.

11. Afsluttende bestemmelser

11.1 Rettelser og tilføjelser til aftalen skal aftales skriftligt for at være gældende. Det skriftlige formkrav kan kun frafaldes skriftligt. Overførsel i tekstform, specielt e-mail, anses også for tilstrækkeligt til at opfylde det skriftlige formkrav.

11.2 Dansk ret skal være gældende, med undtagelse de international privatret regler og CISG. kontraktsværneting for eventuelle tvister i forbindelse med aftaler mellem kunder og CleanManager ApS er CleanManager ApS’ hjemsted.

Afslutningsvis vil CleanManager ønske vores kunder god fornøjelse med Applikationen.

Ingen resultater.

Databehandleraftale

Vores databehandleraftale forelægger som et tillæg til abonnementsvilkårene og kan tilgås herunder:

Gå til databehandleraftale

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores abonnementsvilkår, så kontakt os endelig. Telefonsupporten er åben alle hverdage kl. 9:00 - 16:00 på tlf.: +45 60 95 03 48.

Gå til support

Vil du vide mere?

Læs mere om rengøringssystemet CleanManager

Om os

Bag om CleanManager-teamet

Læs mere om, hvordan idéen til CleanManager opstod, samt hvem der står bag udviklingen og salget.

Læs mere om CleanManager-teamet

Opstart

Er du klar til at komme i gang?

Se vores implementeringsplan, og bliv klogere på, hvordan du nemmest muligt kommer i gang og får udbytte af rengøringssystemet.

Se implementeringsplan

Support

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning. Telefonsupporten er åben alle hverdage kl. 9:00 - 16:00.

Gå til support

Vil du også have mere tid og overblik?

Gør som over 8.000 andre, og opret en gratis prøve på CleanManager

...eller book en gratis online præsentation af CleanManager.